Parterapi Østerbro, Hellerup, Charlottenlund og Gentofte

Typer af udfordringer som jeg kan hjælpe jer med::

  • At få afklaret og nænsomt åbnet for de vanskeligheder, I hver især oplever, og som hindrer jer i at få den nærhed, som I ønsker.
  • At få kærlighedslivet til at vokse gennem større forståelse for, hvad kærlighed, nærvær, intimitet, respekt, erotik, fællesskab, aftaler, lidenskab og kontakt med jeres børn betyder.
  • At få set på jeres mønstre, og om der er tidligere traumer, som er med til at forhindre jer i at have den nære kontakt.
  • At finde ud af – om der er kærlighed, vilje og gode forventninger til at bære jer igennem at fortsætte sammen.
  • At få set på det, I hver især savner og værdsætter. Få set på hvilke forandringer der skal til, for at jeres kærlighedsforhold indeholder mere af det, der i livet begejstrer jer.
Parterapi

Der er mange forskellige grunde til at par kommer i terapi hos mig. Grundlæggende er der en lyst og vilje hos parret til at ville hinanden og forbedre deres relation og give mere plads til kærligheden.  Alle par kan ændre i deres par -relation, fordi de har været villige og motiveret for det. Parret har arbejdet ved de ugentlige sessioner hos mig med min guidning og mellem sessioner med hinanden, som vi derefter har fulgt op på.

I 2020 startede jeg par terapi uddannelsen hos Jytte Vikkelsøe. Vil du i terapi hos mig, læs eller lyt da til bogen af Jytte Vikkelsøe: ”Du forelsker dig aldrig i den forkerte.”  Jeg er blevet certificeret i denne metode, og jeg anvender det teoretiske grundlag og metoderne i forelskelsens hårdknude.

Min erfaring er, at det hjælper parret til at se på sig selv og den anden med nye briller. Der er ingen skyld, men en gensidig dynamik, der skaber jeres særlige mønster. I terapien vil I som par hver for sig komme til at tage ansvar for de vanskeligheder, som I hver især bringer med ind i relationen fra deres opvækstforhold og tidligere parforhold.

Nogle par oplever, at de er kørt fast i de samme konflikter og skænderier, som de har svært ved at se mulige at ændre. Åbningen af og fokus på disse gentagne og aktuelle konflikter og med baggrund i at forstå begges opvækst og holdninger som grundlag, vil der komme nye muligheder med metoden i forelskelsens hårdknude. Derved skabes der nye perspektiver på fastlåsningen, som vil være befriende for parret. Det kræver oftest flere sessioner for at det bliver en forandring, der er dybtgående og stabil.

Nogle af de par, der kommer i terapi, har været sammen i flere år. Andre par kommer efter kun nogle måneders samliv for at tage vare på deres vanskeligheder, så de på et tidligt tidspunkt kan blive mere bevidste og hindre at det svære eskalerer, hvilket er klogt.

Det er vigtigt at vide, at det er en terapi, der går dybt, så det må begge være til. Nogle par kommer, fordi deres forhold er blevet mere venskabeligt, og det får dem til at overveje at blive skilt.  I terapien vil de gerne give deres forhold en chance mere for at udvikle og genåbne for kærligheden, de varme følelser, seksualitet, erotik og fællesskabet.

Som i alle relationer er tillid til hinanden et fundament for par relationen. Har I derfor i jeres forhold haft svigt, tillidsbrud, utroskab eller jalousi, er det værdifuldt at skabe og genopbygge tilliden mellem jer, parret.

I de fleste parforhold opstår der forskellige følelser og opfattelser af, hvordan parforholdet fungerer.  I kan godt komme til mig, hvor I ikke er til den mere dybtgående terapi, men ønsker at få mere klarhed over jer selv og hinanden. Det kan være I er en børnefamilie, og særlig i en  sammenbragt familie, hvor der oftest er forskellige syn på, hvordan man som forældre viser sin kærlighed til børnene og støtter dem.  Det kan blive vigtigt bedre at forstå intentionerne bag. Vi vil med jeres ønsker og mål for jeres samliv i fællesskab udarbejde et overblik for de fremtidige samtaler.

Klientudtalelser

“Vi siger tusind tak for den psykologiske hjælp i vores svære tid, for du var der virkelig for os. Vi kunne ikke se noget positivt i livet, så vi var glade for at have fået dig som psykolog. Vores samtaler hos dig med dine råd og spørgsmål til os, har fået vores livsmod tilbage og vores hverdag op at køre igen.”   Peter og Marianne, 45 og 51 år